CTS Teknik K/S, CVR-nr.28321848
Miklagårdsvej 3, 3650 Ølstykke
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
- Gyldighed
- Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer fra CTS Teknik, medmindre andet skriftligt er aftalt.
- Købers angivelse af særlige vilkår, herunder i generelle indkøbsbetingelser eller ordre- eller acceptskrivelser m.v., anses ikke for vedtaget, medmindre CTS Teknik l skriftligt accepterer disse.
- Tilbud
- CTS Teknik skriftlige tilbud er gældende i 30 dage fra tilbuddets datering, medmindre der er fastsat en anden acceptfrist i tilbuddet. Mundtlige tilbud skal accepteres straks.
- Produktinformation og ændringer heri
- Oplysninger i produktinformation, herunder prospekter, tegninger og lignende, er kun bindende for CTS Teknik, hvis de er videregivet af CTS Teknik i forbindelse med handlen, og idet der tages forbehold for fejl i materialet. Køber er i den forbindelse gjort opmærksom på, at CTS Teknikikke ikke er producent, men alene forhandler af de solgte varer, og at det ikke er CTS Teknik, der har udarbejdet informationsmaterialet.
- Forespørgsler om produkters anvendelse, egenskaber m.v. besvares vejledende, uforbindende og i generel form. Besvarelserne skal opfattes som generel vejledning om varen og ikke konkret rådgivning om varens egnethed til købers påtænkte formål, medmindre CTS Teknik skriftligt tilkendegiver dette.
- CTS Teknik beholder ejendomsretten og andre rettigheder til alt materiale såsom tekniske beskrivelser, tegninger, billeder, prospekter, modeller m.v., som udleveres til kunden som bilag til tilbud og/eller leverancer. Materialet må ikke videregives uden skriftlig aftale herom eller i øvrigt misbruges og skal straks tilbageleveres, hvis CTS Teknik fremsætter anmodning herom.
- Pris
- Alle priser angives i danske kroner ekskl. moms, fragt, told, skatter og andre afgifter, medmindre andet skriftligt er angivet.
- Alle priser er desuden ekskl. montage, projektering, idriftsættelse, service og lignende. Hvis CTS Teknik udfører sådanne ydelser, vil disse blive faktureret særskilt i henhold til CTS Teknik’s til enhver tid gældende time- og materialepriser.
- Køber er indtil leveringstidspunktet forpligtet til at acceptere prisændringer som følge af dokumenterede forøgede omkostninger for CTS Teknik på grund af ændringer i valutakurser, fragt, told, skatter, afgifter, materialepriser m.v eller andre forhold uden for CTS Teknik kontrol vedrørende den aftalte leverance.
- Betaling
- Betaling skal ske senest 14 dage fra faktureringsdatoen.
- Hvis leveringen udskydes på grund af købers forhold (fordringshavermora), er køber, medmindre andet skriftligt aftales, forpligtet til at foretage enhver betaling til CTS Teknik, som om leveringen var sket til aftalt tid.
- Ved forsinket betaling beregnes morarenter med 2 % pr. påbegyndt måned, som tilskrives løbende fra forfaldsdagen. Betaling af morarenter afskærer ikke CTS Teknik fra at kræve erstatning for det yderligere tab, købers misligholdelse af betalingspligten måtte medføre.
- For hver udsendt rykkerskrivelse er CTS Teknik, jf. rentelovens bestemmelser herom, berettiget til at opkræve et rykkergebyr på kr. 100,00.
- Emballage
- CTS Teknik emballerer uden beregning alle varer i CTS Teknik standardemballage, som normalt vil være en almindelig papkasse, som tåler sædvanlig forsendelse med et distributionsfirma i Danmark.
- Hvis køber har særlige ønsker til varens emballering, fx ved oversøiske forsendelser, søtransport eller lignende, skal dette skriftligt meddeles CTS Teknik inden aftalens indgåelse. Udgiften til specialemballeringen vil blive faktureret særskilt i henhold til CTS Teknik til enhver tid gældende time- og materialepriser.
- Emballage tages kun retur efter særskilt aftale.
- Levering og forsinkelse
- Leveringen sker, medmindre der træffes anden skriftlig aftale herom, EXW CTS Teknik, Ølstykke, i henhold til Incoterms 2000, uanset om CTS Teknik i henhold til særskilt aftale ved egne folk eller ved tredjemand bringer det solgte til køber.
- Hvis varen leveres til køber direkte fra leverandøren, herunder fra en udenlandsk leverandør, sker leveringen EXW leverandørens fabrik i henhold til Incoterms 2000.
- Leveringstiden er fastsat af CTS Teknik efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse og/eller aftalens indgåelse. Medmindre andet udtrykkeligt aftales, betragtes en udskydelse af leveringstiden med op til 14 arbejdsdage på grund af CTS Teknik eller CTS Teknik leverandørers forhold i enhver henseende som rettidig levering, således at køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for CTS Tekniks
- Såfremt en leveringsforsinkelse skyldes en hindring som nævnt i pkt. 11.3, udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer. Begge parter skal dog være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 3 måneder, forudsat at der er tale om en lagervare, eller CTS Teknikkan annullere aftalen omkostningsfrit hos producenten. Dette gælder, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter den aftalte leveringstid.
- CTS Teknik skal uden ugrundet ophold give køber meddelelse om enhver forsinkelse, herunder om årsagen til forsinkelsen og forsinkelsens forventede varighed.
- Ejendomsforbehold
- CTS Teknik forbeholder sig med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen og de med salgsgenstandens levering, forsendelse og forsikring påløbne omkostninger, som afholdes af CTS Teknik på købers vegne, er betalt af køber, eller der er stillet den aftalte sikkerhed. Indtil dette er sket, er køber ikke berettiget til at videresælge salgsgenstanden eller i øvrigt råde over varen på en måde, som strider mod CTS Teknik ejendomsforbehold.
- Ved omdannelse eller bearbejdning af salgsgenstanden, uden at denne dog mister sit særpræg eller identitet, opretholdes ejendomsforbeholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand for den værdi, salgsgenstanden repræsenterede uden omdannelse eller bearbejdning.
- Når køber har betalt eller stillet aftalt sikkerhed for alle skyldige beløb, og ejendomsretten til salgsgenstanden er overgået til køber, skal CTS Teknik efter påkrav fra køber bekræfte dette.
- Returnering
- Varer modtages kun retur, såfremt dette skriftligt er aftalt. Det er under alle omstændigheder en betingelse for kreditering af returnerede varer, at disse er kurante og i ubeskadiget stand.
- Efter CTS Teknik godkendelse af varens stand krediteres køber for fakturabeløbet, dog maksimum dagspris, med fradrag af 20 % til dækning af de omkostninger, CTS Teknik har i forbindelse med tilbagetagningen af varen.
- Fejl, mangler og reklamationer
- Ved levering skal køber straks, og senest inden 7 dage fra varens modtagelse, foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks efter, at manglen er eller burde være opdaget, give CTS Teknik meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består. Såfremt køber har eller burde have opdaget manglen, og køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.
- Har Køber ikke inden 12 måneder efter leveringsdatoen påberåbt sig en mangel over for CTS Tekniks, kan køber ikke senere gøre den gældende.
- I tilfælde af mangler ved det solgte, som køber rettidigt har reklameret over, jf. pkt. 10.1 og 10.2, har CTS Teknik valget mellem at tilbagebetale købesummen eller afhjælpe manglerne ved reparation, ombytning eller omlevering.
- Ansvarsbegrænsning
- I det omfang CTS Teknik er erstatningsansvarlig over for køber, er ansvaret begrænset til direkte skader/tab og – uanset årsag og kravets art – til det største af følgende to beløb: Kr. 15.000 eller fakturabeløbet med tillæg af 25 % for den ydelse, der forårsagede skaden/tabet eller er årsag til eller direkte forbundet med erstatningskravet, dog maksimalt 250.000 kr.
- CTS Teknik er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig over for køber for tabt fortjeneste, tabte besparelser eller andre indirekte tab, herunder driftstab, eller følgeskader, der skyldes anvendelse af det solgte eller manglende mulighed for at anvende dette, uanset om CTS Tekniker blevet informeret om sådanne kravs mulighed.
- CTS Teknik er ikke erstatningsansvarlig over for køber for tab, der hidrører fra omstændigheder af usædvanlig art og som hindrer, besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse væsentligt, såfremt disse indtræder efter tilbuddets fremsættelse og ligger uden for CTS Teknik kontrol, herunder, men ikke begrænset til: Arbejdskonflikter (strejker og lockouts), ildsvåde, krig, oprør, indre uroligheder, vejrlig og naturkatastrofer, valutarestriktioner, offentlig beslaglæggelse, import- eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning, væsentlige pris- og/eller afgiftsforhøjelser, valutaudsving, produktions- og leveringsvanskeligheder, der skyldes forhold, der ikke kan bebrejdes CTS Teknik, samt indtrædelse af force majure og/eller hardship hos relevante underleverandører.
- Produktansvar
- CTS Teknikhæfter og/eller er ansvarlig for produktansvar i overensstemmelse med dansk rets bestemmelser herom med de fravigelser, der anføres i disse salgs- og leveringsbetingelser. Køber skal straks underrette CTS Tekniks, hvis tredjemand gør produktansvar gældende over for køber.
- I det omfang intet andet følger af ufravigelige regler, er CTS Teknik ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. Ved tab eller beskadigelse af databærere hæfter CTS Teknik heller for udgifter til retablering af ødelagte data.
- I det omfang intet andet følger af ufravigelige regler, er CTS Teknik produktansvar i forhold til køber begrænset i overensstemmelse med pkt. 11.
- Bliver CTS Teknik sagsøgt af tredjemand i anledning af produktansvar, accepterer køber at kunne blive adciteret under sagen eller sagsøgt ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler sagen. Såfremt køber i det indbyrdes forhold med CTS Teknik bliver dømt til at betale erstatningen til tredjemand, er køber forpligtet til at friholde CTS Teknik for alle omkostninger, der udspringer af eller har forbindelse med retssagen, herunder advokatomkostninger.
CTS Teknik K/S. Januar 2015